Wellbeing Words


Dette er bloggen, som vil bringe dig ord om optimal velvære. Men Wellbeing er mere end velvære og velbefindende.
Det er når der er balance i dine livsområder, det er en følelse af at kunne klare alle udfordringer og forhindringer, det er balance mellem krav, ressourcer og forventninger.
Det er evnen at kunne se det positive i selv de hårdeste stunder, og når man kan acceptere og give slip.
Det er den ultimative fysiske og mentale tilstand af sundhed, glæde og ro.

Her på bloggen vil jeg dele små og store oplevelser, tips og tricks, vejledninger og værktøjer, som vil hjælpe dig til at opnå din ultimative følelse af Wellbeing.

Kommentarer

Submit

Sommer sund

Bare fordi man holder ferie, behøver man ikke at lade sine gode rutiner og sunde vaner gå i glemmebogen. Her er nogle enkle råd du kan følge for at undgå ekstra feriekilo og for at holde energien i top:

  • Drik vand - især her i sommervarmen er det ekstra vigtigt at holde væskebalancen i orden. Vær opmærksom på ikke at forveksle tørst med sult.
  • Sommermad er ofte lig med grillmad - men det behøver ikke at være fed mad. Vælg altid en lækker salat med friske grove grøntsager som tilbehør til kødet/fisken, hold igen med brød og dyppelse og vælg kvalitetskød fremfor for discount. Typiske tilbehør er pommes fritter eller kartoffelsalat på diverse restauranter, men oftest er det muligt at få en frisk salat i stedet.
  • Når det kommer til læskende drikke, så kan der spares mange kalorier ved at træffe sundere valg: danskvand frem for sodavand, hjemmepresset juice med både grøntsager og frugt i stedet for købejuice, eller bare almindeligt postevand “spicet” op med citron, ingefær og ren vanille.
  • Her i sommervarmen vil de fleste af os gerne køles ned med en kold is. Vælg en is af god kvalitet, evt. fra et lokalt øko-mejeri, som bruger friske lækre råvarer, frem for ispinde proppet med tilsætningsstoffer. Men is er meget kalorierigt, så hvis du vil undgå at tage på, hold da lidt igen med isen.
  • Spis frugt! Lige for tiden er frugterne saftige og modne og dejligt forfriskende og læskende i varmen. Meloner, bær, ferskner, druer, æbler osv. der indeholder masser af vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Tilfredsstil lækkersulten i disse søde saftige næringsbomber.

Træf sundere valg igennem ferien (også når du kommer hjem), og nyd livet mens du holder formen, figuren og energien.

Kærlig hilsen Eva